Ord fra hjertet - Af Mina 

Se mere på Instagram @Mediemina

Veje der krydses

Af Mina Alang

Veje der krydses
Ingen vil træde ind i dit liv ved tilfælde.
Nogle vil komme med den kærligste gave under deres vinger,
andre vil give dig en lektion, som du aldrig glemmer.
Og så er der dem, der holder et spejl så klart, at det vil vise dig din styrke, men bestemt også de sår, du har.
Hver sjæl, du møder, vil dele noget.
Hver sjæl, du møder, er et fingerpeg.
Hver sjæl, du møder, er en lærer.
Men vigtigst af alt, så er hver sjæl, du møder, en invitation til din vækst.
Så derfor, min ven,
Vær opmærksom,
vær nærværende,
og fremfor alt, vær kærlig mod dig selv.

Kære veninde

Af Mina Alang

Kære veninde♥️
Lad os mødes på caféen,
med de runde træborde.
Der, hvor latteren altid blev ved.
Lad os tale om de venner,
der ghostede os midt i natten,
og dem, der stadig hænger ved.
Lad os mindes de øjeblikke
hvor alt syntes at falde helt på plads,
og intet egentligt gjorde.
Lad os tale om de misforståelser, der fik os til at miste fodfæste for en stund, lige nok til at mærke, vi var i live.
Lad os tale om de gange vores hjerter hurtigt fandt en vej. En vej til at kunne tilgive os selv.
Lad os mødes igen,
på den der hyggelige café med de runde træborde, hvor minder og latter bliver til.

Velkommen december

Af Mina Alang

Lad dette blive måneden,
hvor du vælger
nok
over
perfekt.
Når jeg siger nok, mener jeg,
at gaverne, du køber, er nok,
at maden, du laver, er nok,
at din borddækning er nok.
For at være helt ærlig,
så er der ingen,
der vælger at træde ind ad din dør på grund af alt det, alligevel.
De kommer på grund af dig,
dit initiativ,
dit kram,
din kærlighed.
For du er nok.
Det, du gør,
er mere end nok.
Og hvis du i et øjeblik skulle tvivle på det, jeg fortæller, så spørg blot dem, der holder af dig.
Må du give dig selv den samme venlighed,
som så kærligt gives til december.
December vil elske det.

Heksens Arv

Af Mina Alang

Ved så mange Sankt Hans-bål sættes der en heks på flammerne.

En kvinde.

Forstår du,
man forsøgte at slukke hendes lys, fordi hun var anderledes.
Fordi hendes drømme rakte bredere,
end verden var klar til at forstå.
Folk begyndte at hviske.
De rystede.
Men ingen vidste, at hun var forud for sin tid, men hendes styrke måtte holdes under kontrol for at gøre andre trygge.
Men der var noget, de overså.
De overså, at hendes lys ville finde hjem i mange hundrede år efter.
Mere levende, end nogen kunne forestille sig.
For hun var ikke en heks, min ven.
Hun var en kvinde.
Det er hende.
Det er hende, der puster sit lys ind i hjertet hos de kvinder, der føler sig alene.
Det er hende, der står stærkt med dem, der sanser verden i andre farver end de fleste.
Det er hende, der hjælper med at feje asken væk fra hjertet af de kvinder, hvis lys blev undertrykt.
Og på sin vej spreder hun sin glæde
i de rum, hvor kvinder løfter og inspirerer hinanden.

For du, kvinde,
du er hendes arv.
Stærk, anderledes og helt unik.

Tag din tid

Af Mina Alang

At give slip og komme videre,
kommer sjældent med trompetfanfarer
eller i et dramatisk øjeblik.
Det er på dage, hvor du opdager, at vreden og skuffelserne ikke længere bæres som trofæer i dit hjerte.
Det er på de dage,
du opdager,
at dit lys blevet lidt blødere.
Det er på de dage, du forstår, at du ikke gik i stykker.
Og du vidste,
du vidste,
at for at det kunne ske,
måtte du mærke,
Smerten.
Skuffelserne.
Roen, der fulgte bagefter.
Du mærkede det, og du mærkede det i dén grad.
Ser du,
går du videre uden omtanke for dine sår,
vil de ligge som gamle regninger i breve,
der aldrig er blevet læst.
De vil snige sig ind som et mørkt ekko
i dine relationer
og vente som skygger,
der lurer bag hvert hjørne.
Så før, du går tager de næste skridt, min ven,
så lad dine sår heale, så
du kan træde ud i verdenen med klare øjne, styrke og kærlighed som dit kompas.
For selv den stærkeste løve i flokken
vil slikke sine sår efter slag.


Så tag din tid, min ven.
Tag din tid.

BETYDNINGSFULDE PÅMINDELSER
af Mina Alang

De, som befinder sig
tæt på livets afslutning,
vil ofte fortælle dig,
at de bekymringer,
du bærer rundt på,
sjældent har den betydning,
vi tillægger dem.

De vil minde dig om
at finde glæde i det små,
og værdsætte det, du har.

At andres meninger
ikke er værd
at bruge energi på.

At du skal værne
om relationer, der løfter dig,
og give slip
på dem, der ikke gør.

At lykken ikke findes
ved at vente 
men ved selv
at skabe den.

De, der nærmer sig
overgangen til den åndelige verden,
bærer den indsigt,
vi alle længes efter
at forstå.

Det er betydningsfulde påmindelser.

MOD TIL AT GRO IGEN
af Mina Alang

De siger,
at græsset ikke er grønnere
på den anden side 
jeg forstår.

At plante en helt ny have
kan være hårdt,
det kan til tider
også være svært,
jeg forstår.

Men at blive et sted,
hvor græsset ikke længere gror,
kan tage livet fra dig 
og dét er langt værre,
end du tror.

Jeg ved,
at al forandring kræver
et modigt spring,
og at det ukendte
endnu er noget,
du ikke forstår.

Det er aldrig nemt
at gå sikkert frem,
når man ikke ved,
hvad man får.

Jeg ved,
at denne forandring
måske vil give dig sår 
men det er bedre,
end at du langsomt dør,
år for år.

Alt bliver okay


DU ER OGSÅ VÆRDIG
af Mina Alang

At give kan bringe stor glæde,
men det kan også knække dig.

Styrken i at give
ligger ikke kun i,
hvor meget du kan give af dig selv,
men i evnen til at kende forskellen
på at være giveren 
og 

pleaseren.

Som Giveren bærer du
en helt særlig gave til verden,
og værdighed følger din gave tæt.

Værdighed er en følelse
inde i dig 
lad være med
bare at give den væk.

Der er absolut brug for dig
og din gavmilde styrke.

Du gør en forskel,
men dine gaver
er først en gave til verden,
når du også tør
at give den til dig selv.

Du er også værdig.

Se blot efter mig
af Mina Alang

Jeg lægger en lille mønt på din vej,
for at minde dig om,
at du bærer evnen
til at nå dine drømme.

Jeg sender dig et smil
gennem en fremmeds sjæl,
for at minde dig om,
at du aldrig går alene.

Jeg sender dig en sang
på særlige dage,
så den kan finde vej
ind i dine tanker 
der minder dig om, at du er i mine.

Jeg sender dig duften af krydderier,
når du står i køkkenets varme lys,
for at vække din kreativitet
og skaberglæde.

Jeg sender dig en fjer,
et lille tegn,
for at minde dig om,
at jeg er hos dig.

Jeg sender dig kærlige indsigter
gennem andres stemmer,
så du kan blive inspireret.

Jeg sender en fugl din vej,
med et budskab om,
at min kærlighed altid holder vagt
omkring dig.

Jeg vil gå igennem
himmel og hav for dig,
hvis du blot beder mig om det.

Du er ikke alene.
Se blot efter mig.

Jeg kender en kvinde

Af Mina Alang

Jeg kender en succesfuld kvinde,
der i en moden alder fik sit kørekort
og fejrede sin sejr
med alle, hun mødte på sin vej.

Jeg kender en inspirerende kvinde,
der siger: "bare ét glas mere"
og ender barfodet i natten,
talende om stjernerne på himlen
som det eneste, der er.

Jeg kender en autentisk kvinde,
der frit deler fra sit liv
i rum fyldt med masker og facader.

Jeg kender en troværdig kvinde,
der fandt, at ærlighed mod sig selv
vejer mere end størrelsen på hendes bil.

Jeg kender en selvsikker kvinde,
der lever i harmoni med sig selv,
og hver tirsdag morgen
finder hun sin lykke
i en lille kop te.

Til de kvinder,
der ser magien i det små.
Til de kvinder,
der bringer harmoni til verden omkring sig.
Til de kvinder,
der inspirerer, motiverer og skinner 

Jeg ser jer.